Niel Patterson
30. august 1995

Som en efterhånden lidt mosgroet fluefisker kommer man med jævne mellemrum ud for det som en englænder vist nok har kaldt ‘reinventing of the wheel’ - genopdagelsen af hjulet! Det siger sig selv, at en fluekrog med sine trods alt begrænsede dimensioner også må sætte en hvis grænse for nyskabelser af fluer. Mange gange har jeg måttet bedrøve folk med at deres tilsyneladende nye opfindelse har set dagens lys år forinden. Det gør ikke een særlig populær og visse kan slet ikke tage det - selv om jeg forsøger at give dem oplysningen så skånsomt som muligt. Jeg har lige fået en dejlig ny bog af min gode ven Neil Patterson - den første han har skrevet: “CHALKSTREAM CHRONICLE - Living out the Flyfisher’s fantasy” som er den lange titel er en helt anderledes bog, ganske ulig nogen anden jeg har læst. Som titlen siger fortæller den om en fluefiskers liv ved en af de berømte engelske chalk-streams - i dette tilfælde River Kennet i Berkshire og vel den strækning som måske har været det bedste ørredvand i hele verden. Neil har boet ‘et stenkast’ derfra og med åbent sind fulgt livet i og ved floden gennem den snes år han har haft sin dejlige bolig derovre - en tidligere hestestald under godset - som han i de forløbne år har ombygget helt efter sin og hans dansk-argentinske kones smag. Bogen er så absolut ikke nogen Hvordan, Hvorfor, Hvormed bog - derimod en skarp iagttager og analytikers oplevelser og tanker. Det er ikke en bog man læser ‘på en studs’ - det tager virkelig tid; men det gør ikke noget at man næsten på hver eneste side må ty til sin tykke ordbog, for at få en tydning af hans dybere mening med tingene. For så opdager man de problemer der er når noget skal oversættes fra et fremmed sprog. Ikke alle dygtige prof. oversættere kan være eksperter på alle områder - og derfor var det sundt om forlæggerne også involverede fagfolk på de pågældende områder til at stå oversætteren bi med de rette udtryk. Og her ved Neil’s bog kommer endnu en facet af dette dilemma frem - en englænder, der læser bogen vil umiddelbart vide, hvilke ord og udtryk, der er engelske, og hvilke der hører hjemme i Neil Patterson’s specielle ‘vocabulaire’ - for han elsker at jonglere med ord og ordspil! Desuden indeholder bogen en mængde oplysninger om specielle oplevelser og hvordan han løser problemet med at lokke ørreden til at tage sin flue. Han er tidligere prof. fluebinder og bogen rummer mange nye ideer. Een af disse er, havd han kalder ‘Funnel Duns’, hvor han tynget af priserne på Metz og Hoffmann-nakker finder ud af, hvordan også middelmådige nakkefjer kan bruges til tørfluer. Metoden kom han frem med i tidsskriftet ‘Internatinal Flyfisher’ i august 1979 - og jeg vil her fortælle, hvordan han binder fluerne. Metoden kan bruges til alle mønstre for døgnfluer - det er bindingen og dermed fluernes profil og egenskaber, der gør dem anderledes. Et godt stykke bag krogøjet binder han et ‘for lang-fibret’ hanehackle ned og vinder det omkring krogen. Derpå folder han med højre hånds fingre fibrene frem over krogøjet og med venstre hånd tørner han bindetråde bagfra op over ‘hacklet’s rod’, så hacklet foldes som en tragt (funnel) omkring krogøjet. Derpå vinder han bindetråden bagud og binder den øvrige del af tørfluen på vanlig vis, idet han dog afslutter med whip-finish-knuden bag det vundne hackle! Derved opnår han en bunke ting: Han kan bruge nogle af de større fjer selv til mindre fluer - og på de billigere nakker er der få af de virkelig egnede fjer til små tørfluer. Dernæst får fluen en større flydeevne, idet fluen ikke hviler på spidserne af hacklets fjerstråler: men derimod på siden af disse og har dermed en større bæreflade og synker langt vanskeligere. Endvidere bliver fluen forsynet med et tydeligt brystparti - som næsten totalt negligeres på de ortodokse tørflue-imitationer af døgnfluer. Sluttelig kan fluerne bindes på en mindre krog og dog have den rette størrelse til imitationen - fjerstrålerne, der peger fremad, forøger fluens længde betydeligt. Vil man være sikker på, at ‘tragten’ ikke bliver for smal, kan man lige bag fluens øje som det første lave en lille fortykkelse (dubbing eller herl), der vil understøttte de senere fremadrettede fjerstråler. Smittet af sin fiskekammerat John Goddard’s ‘New patterns’, der var bundet så de landede ‘upside/down’ - altså med krogspidsen pegende opad, har Neil videreudviklet ‘Tragt-fluen’, så den får samme placering på vandet: Han binder halerne ned et stykke nede på krogbøjningen, og for yderligere at sikre at fluen lander ret på vandet foretager han et V-formet klip af hackle-fibrene på den side, der skal være i kontakt med vandoverfladen, når fluen lander ‘på hovedet’ på vandet.

• ← Forrige
• Næste →